Suhrsminde Rideklub er meget stolte af alle vores ryttere, som repræsenterer klubben i alle discipliner, distrikter og i ind- og udland. Det vil vi gerne markere, hvorfor vi i 2020 oprettede en rangliste i både spring og dressur.
Ranglistereglerne er udformet således, at det skal være så fair som muligt og de ryttere, der starter lidt højere stævner også bliver belønnet for det.
Alle er med i kampen om at vinde ranglisten og dermed få sit navn indgraveret på vandrepokalen.
Ranglisten er opdelt imellem pony og hest i dressur, hvor springning er blandet hest og pony.
Øvrige regler for ranglisten:
* Ved fejlfri metode B0 springklasse gives der 4 point.
* Klubmesterskabet afholdes som E-stævne og opnåede placeringer er derfor pointgivende til ranglisten
* Et ridt kan kun give point én gang og "samle resultater" tæller ikke. Så hvis dit klasseresultat fx giver dig placering i en cup, mesterskab eller lign. vil resultatet ikke tælle med på ranglisten.
Eksempel: Du rider individuel Sydhavscup og får en 2. plads i klassen. Denne placering tæller med, men din samlede placering i sydhavscuppen tæller ikke med på ranglisten.
* Placering i holdkonkurrencer tæller ikke med på ranglisten, men hvis du er placeret i en individuelt afviklet klasse ifm. holdkonkurrencen, tæller denne med.
Eksempel: Du rider Sydhavscup for hold og får en 2. plads i klassen. Denne placering tæller med, men holdets samlede placering tæller ikke med på ranglisten.
* DRF's reglement er altid gældende, så for at points kan blive godkendt til ranglisten, skal der være opnået placering jf. DRF-reglementer.
* Du må gerne indberette resultater på flere heste, men du kan kun opnå placering på ranglisten på én hest.
Eksempel: Du placerer dig som nr. 1 og nr. 2 på ranglisten, med to forskellige heste. Din 2. plads vil bortfalde og gå til den næste placerede på ranglisten.
* Ranglisten løber et kalenderår ad gangen, og vinderne vil få uddelt vandrepokal og præmier på generalforsamlingen året efter (som udgangspunkt i februar).
Pointsystemet er som følger:
1. plads = 12 point
2. plads = 10 point
3. plads = 8 point
4. plads = 6 point
Øvrige placeringer: 4 point
Der gives ekstra point jo højere stævne niveau du starter.
E+D-stævner som ovenstående.
C-stævner = + 2 point
B-stævner = + 4 point
A-stævner = + 6 point
Stævnet skal være arrangeret under Dansk Rideforbund, eller det Internationale Rideforbund, og du skal naturligvis starte for Suhrsminde Rideklub. Racestævner er ikke pointgivende.